Overwatch Kongernes Nordsjælland

Vi udkæmper en kamp om den Nordsjællandske Overwatch-trone på den gammeldags måde. Enhver klub kan kun besidde tronen sålænge de er i stand til at forsvare den. Og adlen skal forsvare sin position mod opkomlinge fra pøblen.

I slutningen af marts udkæmper slotsadlen fra Hillerød Esport en kamp mod vikingerne fra Frederikssund Esport om Overwatch-tronen i Nordsjælland. Vinderne vil udråbe sig selv som KONGERNE AF NORDSJÆLLAND.Men begge klubber er fuldt ud klar over, at tronen snart udfordres af andre Overwatch-hold i det Nordsjællandske.

Frederikssund Esport
Hillerød Esport

Hillerød og Frederikssund Esportklubber lover, at taberen underkaster sig vinderen af kampen i slutningen af marts… for en stund.

Det er op til din klub om de nye regenter skal respekteres.

Tør dit hold udfordre de kommende Konger af Nordsjælland?

Det eneste krav er, at I skal være et etableret hold, som hører hjemme i Nordsjælland. Om I er samlet via en esportsklub, ungdomsklub eller noget helt tredje er knap så vigtigt. I skal bare kunne udfordres af andre, hvis I udfordrer et hold.

Reglerne er enkle

  1. Dit hold starter som “pøbel”, men rykker ind i “List of Nobility” efter første kamp. Hvis I vinder, så overtager I pladsen fra jeres modstander. Hvis I taber rykker I ind nederst i “List of Nobility”.
  2. Du kan udfordre alle hold, der ligger max. 3 pladser over dit eget hold på “List of Nobility”.
  3. Udfordrer dit hold de, så skal udfordringen accepteres hurtigst muligt (som regel indenfor 1 måned, men max. 2 måneder – minus sommerferie) – ellers overtager dit hold automatisk deres position.
  4. Hvis udfordreren vinder, så bytter de to hold pladser på “List of Nobility”. Hvis udfordreren taber, så bibeholder de deres pladser.
  5. Taberen skal underkaste sig i minimum 1 måned, før de kan udfordre samme modstander igen.
  6. Alle udfordringer skal meldes ind til Munkeordnen*, som vedligeholder “List of Nobility”.
  7. Alle resultater skal meldes ind til Munkeordnen*, og “List of Nobility” opdateres når begge hold har bekræftet resultatet.
  8. Kampene skal så vidt muligt udkæmpes ansigt til ansigt i samme rum, men online er også acceptabelt, hvis ansigt til ansigt ikke er muligt. Kontakt eventuelt Munkeordnen*, hvis I mangeler et stad med 12 PCere, hvor kampen kan afvikles.

* Munkeordnen består af Oliver, Overwatch-træner i Hillerød Esport og Søren, holdleder for Overwatch i Frederikssund Esport

Skal dit hold være med, så udfyld formularen her

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.