HILSEN FRA EN AFGÅENDE FORMAND

For godt fire år siden startede vi en esport-forening sammen.
Det blev Frederikssund Esport.
Opbakningen var fantastisk fra start med over 60 fremmødte til det allerførste idémøde.

Siden da har vi opbygget en forening med:

  • – Fantastiske fysiske rammer med storskærme og plads til 17 samtidige spillere/trænere
  • – LAN- og el-udstyr til over 60 deltagere
  • – Adgang til kommunens lokaler til små og store arrangementer
  • – Sund og fremtidssikret økonomi
  • – Fast deltagelse i nationale esportsturneringer i en hel række spil.
  • – Sikker visuel identitet

Jeg har været enormt glad for at kunne stå i spidsen som formand, men de sidste par år, har jeg haft sværere ved afse tiden, da jeg har fået mange andre opgaver.
Nu er tiden kommet til, at en ny formand skal tage over.

Frederikssund Esport har generalforsamling i klubben på Heimdalsvej 8 på lørdag den 9. marts kl. 14:00.
Der skal vi vælge en ny bestyrelse, som derefter vælger den nye formand.
Er du eller dine børn interesseret i esport, så er muligheden for et fantastisk afsæt lige der.

Jeg er ikke til rådighed som klubbens kommende formand, men jeg stiller op til bestyrelsen, så jeg i løbet af det næste år kan overlevere opgaverne og støtte den nye formand uden hastværk… hvis altså jeg bliver valgt.

Tak for fire gode år.
Jeg glæder mig til at følge Frederikssund Esport 2.0

GG
Søren / SweimanN

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.