Tilmelding

Tilmeldingen her er i første omgang til vores venteliste og er ikke bindende.

Er der plads på det hold, du søger, så tilbydes du en plads. Hvis du siger “nej, tak” f.eks. fordi du ikke kan den dag holdet træner, så bevarer du din plads på ventelisten og kan blive tilbudt en plads, hvis der senere oprettes et hold mere en anden ugedag.

I tilmeldingen skal du oplyse navn, alder, mail-addresse og et spil:

  • Counterstrike 2
  • Fortnite
  • Valorant

OBS!
Det er en forudsætning for at tilmelde sig et hold, at du selv har en konto til det pågældende spil og til Discord.
Du kan selv medbringe headset, keyboard og mus, men det er ikke et krav. Vi har PC, skærm, headset, mus og keyboard i træningslokalerne.

Medlemskab

Medlemskab af Frederikssund Esport koster 850,- kr. pr. halvår. Som en del af medlemskabet får du en ny klubtrøje hvert år. Yderligere klubtøj og -udstyr kan købes i vores shop, hvis du har lyst.

Når du kommer til træning er der det nødvendige computer-udstyr i lokalerne. Dog skal du selv medbringe konto til spillet og til Discord, så du kan kommunikere med dine holdkammerater.
Du kan selv medbringe headset, keyboard og mus, men det er ikke et krav. Vi anbefaler et headset med USB-stik, da de typisk er nemmere at få til at fungere.

Husk at du bliver medlem i Frederikssund Esport – ikke kunde. Vi er en forening med ulønnede frivillige, og vi forventer derfor, at alle medlemmer bidrager til klubben. Det kan f.eks. være med hjælp til istandsættelse af klublokaler, hjælp til vores LAN-arrangementer eller andre events. Som udgangspunkt regner vi med, at forældrene bidrager for medlemmer under 15 år, men I afgør naturligvis selv derhjemme, hvem der giver en hånd med.

Hvis der er interesse for andre spil, så udvider vi gerne løbende i den udstrækning vi kan finde trænere og tid i lokaler og på udstyret. Og så håber vi også, at vi på et tidspunkt kan have både bredde og elitehold.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.