Esport Flex for Voksne

De fleste af vores medlemmer er børn og unge under 20 år. Men esport er også for voksne. Esport Flex for Voksne er et hold, hvor vi spiller flere forskellige spil (primært klubbens FPS-spil) og selv organiserer træningen og planlægningen af deltagelse i turneringer m.v.

Hvis en gruppe af spillerne på holdet finder særlig interesse for et bestemt spil, så vil der være mulighed for at starte et spilspecifikt hold.

Medlemskab

Da holdet selv organiserer træningen og ikke har en decideret træner, så er medlemskabet sat ned til 500,- kr. pr. halvår. Som en del af medlemskabet får du en klubtrøje. Den bestilles når kontingentet er betalt første gang. Yderligere klubtøj og -udstyr kan købes i vores shop hos Epparel, hvis du har lyst (klik her).

Når du kommer til træning er der det nødvendige computer-udstyr i lokalerne. Dog skal du selv medbringe headset, så du kan kommunikere med dine holdkammerater. Vi anbefaler et headset med USB-stik, da de typisk er nemmere at få til at fungere.
Derudover anbefaler vi af corona-hensyn, at du selv medbringer keyboard og mus, men det er ikke et krav.

Husk at du bliver medlem i Frederikssund Esport – ikke kunde. Vi er en forening med ulønnede frivillige, og vi forventer derfor, at alle medlemmer bidrager til klubben. Det kan f.eks. være med hjælp til istandsættelse af klublokaler, hjælp til vores LAN-arrangementer eller andre events. Som udgangspunkt regner vi med, at forældrene bidrager for medlemmer under 15 år, men I afgør naturligvis selv derhjemme, hvem der giver en hånd med.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.