Tryouts til Frederikssund Esport Valorant Main

Skal du være en del af Frederikssund Esports bedste Valorant-hold?

Frederikssund Valorant Main er et ambitøst hold, hvor vi udvikler spillere, der bliver en del af fremtidens Valorant-elite.

Vi har en træneren og fire spillere på plads, og nu skal vi finde den sidste spiller på holdet.
Frederikssund Esport har eksisteret siden 2020, og har markeret sig i toppen af dansk Valorant som den største og blandt de absolut bedste esportsforeninger. Vi er primært fokuseret på udvikling af spillere. Vi deltager i og arrangerer turneringer, men målet er at udvikle spillerne, så vi rammer toppen om 2-5 år.

Det får du på Frederikssund Valorant Main…

  • Bliver spiller på Frederikssund Esports Valorant-flagskib for spillere, som har ambitioner om at blive en del af fremtidens Valorant-elite.
  • Tre ugentlige online-træninger og/eller scrims
  • En-to ugentlig træninger med en træner, der er blandt de bedste Valorant-spillere i Danmark.
  • Bliver en del af et stort esportsfællesskab og landets absolut dominerende Valorant-forening.
  • Fast holdleder som har styr på alt det praktiske og administrationen for holdet.
  • Entry fees i 2 turneringer pr. sæson betalt.
  • En målrettet ambition om at udvikle Danmarks bedste Valorant-spillere
  • Klubtrøje som del af dit medlemskab + andre medlemsfordele
  • Fotoserie med dig og holdet til promotion
  • Adgang til Frederikssund Esportcenter
  • Adgang til alle Frederikssund Esports medlemsarrangementer

For at tilmelde dig Tryouts skal du…

  • Være motiveret for at træne målrettet
  • Være indstillet på stabilt fremmøde til træning
  • Have primær fokus på holdets præstationer og fremskridt – ikke egne kills.
  • Være ikke-toxic (respekt for både modstandere og medspillere er et absolut must)
  • Have mulighed for at deltage online
  • Være Immortal+
  • Have en åben profil på tracker.gg
  • Være bosat i eller i nærheden af Frederikssund af da, vi holder træningsdage og bootcamps i Frederikssund.
  • Melde dig ind i Frederikssund Esport og betale 850,- kr. pr. sæson (hvis du kommer på holdet).
  • Du behøver ikke være medlem af Frederikssund Esport ved tryouts.

Udvælgelse af holdet

Efter tryouts vil nye spillere blive tilbudt en plads på holdet.
Hvis du takker ja til pladsen, skal du være eller blive medlem af Frederikssund Esport (850 kr. pr. halvår).

Udover at leve op til kravene for at deltage i tryouts (se herover), så skal holdets spillere være indstillet på følgende:

  • Som medlem af Frederikssund Esport efterlever vi esportens etiske kodeks, se mere her: https://www.frederikssundesport.dk/etisk-kodeks/
  • Deltage i online-træning mandage, tirsdage og torsdage kl. 19-21 og turneringer, der typisk ligger i weekenden.
  • Deltage i LAN-arrangementer som Frederikssund Esport definerer som klub-ture mindst én gang pr. sæson. Der kan være egenbetaling til billet og transport, men klubben arbejder for at gøre det så billigt som muligt for spillerne.

Økonomi

Spillere på Frederikssund Valorant Main er medlemmer af Frederikssund Esport på samme vilkår som andre medlemmer. Dvs. at spillerne betaler 850,- kr. i kontingent pr. halvår og har samme medlemsfordele, som andre medlemmer.

Holdet har mulighed for at søge egne holdsponsorer, som går til holdets egen økonomi*, udover Frederikssund Esports klubsponsorer.

Frederikssund Esport betaler for træningsudgifter og tilbyder træningsfaciliteter og evt. overnatning til bootcamps. Spilleren skal selv sørge for transport til bootcamps og LAN-arrangementer.

Alle pengepræmier 1200,- kr. pr. turnering eller derunder går direkte til holdets spillere og træner (deles i 6 lige store dele)

Udstyrspræmier går til holdets spillere + evt. træner, hvis muligt.

Pengepræmier over 1200,- kr. pr. turnering deles i tre lige store dele:

  • 70% går direkte til holdets spillere og træner (holdet kan evt. beslutte at en procentdel går i holdkassen.
  • 30% går til Frederikssund Esport og bidrager til at videreudvikle klubben generelt.

* Holdets egen økonomi kan f.eks. bruges på at betale spillernes kontingent i klubben, yderligere professional træning, betaling af rejse- og turneringsudgifter osv. Det er holdets spillere, træner og holdleder, der sammen beslutter, hvordan pengene skal bruges.

Tilmelding til tryouts 2024

Tryouts afholdes løbende…

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.